Velkommen til Noahs Blog
Her vil jeg forsøge at skrive når der sker noget nyt.
Mail mig på Noah[a]bskov.dk

Noahs ønsker
Noah på YouTube




Følg med på Google Plus
dato: 2012-04-24

Fra nu af kan du se billeder og opdateringer på min Google Plus profil.

https://plus.google.com/u/1/102865062337047818068/posts

Når du har cirklet mig skal jeg nok dele mine indlæg med dig.

Vi ses på G+

A new year...
dato: 2012-01-08

See pictures from my Christmas holiday

I dag har jeg fået fodboldstøvler og benskinner, så er jeg klar til at starte til fodbold om et par uger.

På linket ovenfor er der lidt billeder fra julen og fra vores skiferie.  Der er også et billede fra da vi havde besøg af Peder Tovgård - og jeg så hans flyver. Det var COOOLLL!

Der er selvfølgelig også et par skifilm på youtube. Men i får da lige den sjoveste her. Det tog lang tid, men til sidst fik vi endelig Danford på video da han falder. hi hi..

Nu er det jul...
dato: 2011-11-30

Det er længe siden jeg sidst har skrevet noget, men det er fordi jeg er begyndt at gå i skole. Jeg cykler til skole hver dag, og der er en stor bakke på vejen hen til skolen, men jeg kan stå op og træde op ad bakke - lige som far.

I skolen har vi lige nu tema om "rummet og lys" - jeg har haft min Buzz Lightyear med i skole, for han kommer jo fra en fjern galaxe. Jeg synes det er meget spændende og sjovt at lære om universet.

Jeg er begyndt at lære bogstaver, og kan nu skrive ON og OF. Vi har også lavet en masse med tal.

I denne uge er jeg alene hjemme med far, da mor er i New York - det er i USA. Vi har set på en globus at når det er lyst hos os er det mørkt ovre ved mor.

2011-11-30-juletrae-lille.jpgI morgen er det første december og så skal jeg åbne den første låge i min julekalender. Men jeg har allerede fået den første gave. Det var i søndags - den første søndag i advent. Jeg fik Cars 2 på DVD - og har allerede set den tre gange.

I weekenden var vi ude at købe juletræ og vi var til julemarked ved KFUK i England - der fik jeg æbleskiver og hotdog med rød pølse.

Nu er der snart sommerferie
dato: 2011-07-20

2011-07-20-gulerod-lille.jpgNu er det efterhånden længe siden vi har skrevet på bloggen, det må i undskylde.

Det går ret godt med køkkenhaven, jeg har i dag været ude og høste lidt til dessert, efter aftensmaden. 6 gulerødder og nogle ærter.
Det er bare den bedste dessert, når man selv lige kan gå i haven og hente lidt.

2011-07-20-koekkenhaven-lille.jpgDet kan dog godt være lidt svært at finde de rigtig gode gulerødder... så nogle gange kommer der også lige nogle af de små med i købet ;o)

I går tog mor afsted til USA, så far og jeg er alene hjemme. Vi skal selv køre til færgen, og hele vejen op til Danmark. Det bliver en lang tur... men far har lovet vi kan høre 2011-07-20-noah-og-far-lille.jpgAC/DC på vejen, så det skal nok gå.

Men det bliver nu spændende at se om far kan finde ud af at køre i den rigtige side af vejen, når rattet sidder i den forkerte side af bilen. hi hi.

Nåh ja, så har jeg lige opdateret det forrige indlæg fra Legoland med et billede, som vi ikke lige fik med i første omgang.

En lille tur i Legoland
dato: 2011-06-05

2011-06-05-kriger-lille.JPGI dag har vi været i Legoland Windsor... det var dog ikke det bedste vejr. Det småregnede det meste af dagen, men det betød bare at der ikke var så mange til at stå i kø.

Og vi fik prøvet lidt af hvert - her kan i se en rutsjebanetur og en tur i en hoppeting... og bagefter fik jeg en rumfærge med hjem.

The Dragon var lidt farlig i starten, men jeg holdt mor i hånden så det gik lige.

Noah viser farmor hvor højt han kan hoppe...
dato: 2011-06-05

...men nogle gange kan det være svært at holde tungen lige i munden når man optræder for kameraet.

En tur i Danmark
dato: 2011-05-22

I weekenden har vi været til konfirmation i Jelling, ved Emilie. Der var rigtig mange mennesker, og det var en rigtig god fest.

Søndag morgen fløj vi hjem til England, men far bliver i Horsens et par dage for at arbejde.

Da vi skulle lande i Stansted blæste det en del og det kildede så meget i maven at jeg måtte råbe højt: "Det kilder i maven og i numsen og i tissemanden!"

Det synes mor var en smule pinligt, i en flyver fuld af danskere, hi hi.

Glemte helt mine videoer
dato: 2011-05-19

Jeg har helt glemt at fortælle om de seneste videoer.

Husk: I kan altid følge med på min youtube-kanal ved at klikke ovre til venstre.

Her er min nye trampolin, som jeg bruger en del.

Endelig lidt nyt fra St. Albans
dato: 2011-05-14

Så har vi endelig fået lagt billeder op, men der var alt for mange til at vis dem her, så du kan se dem i billedegalleriet.

Ellers er jeg jo begyndt i en ny børnehave i mandags, og det går rigtigt godt. Jeg har lidt svært ved sproget, men er begyndt at genkende en masse ord, så det skal nok komme.

For et par uer siden var vi en tur på skadestuen, da jeg var kommet til at gå ind i fars grillstarter. Jeg fik et ordentligt sår bå benet, og det er først ved at være helet nu.
Men nu ved vi da hvor skadestuen er.

Nu i England
dato: 2011-04-18

Nu er vi kommet til vores hus i St. Albans, England. Vi kom til huset i taxa nøjagtig samme tid som vores møbler kom med lastbilen.

Jeg har fået alt mit legetøj ind på mit værelse, som er noget større end det gamle. Og billedet af Christian, Dennis og mig står i vindueskarmen.

Mor og far sover på gulvet, da deres seng var for stor til at den kunne komme op på loftet, så den kom med flyttemændene tilbage til odense, hvor den bliver sat af. (Hvis nogen vil have den kan den hentes der!)

I går gik hele dagen med at pakke ud og sætte på plads... der var rigtig mange kasser med ting i.

I dag har mor været på arbejde, mens far og jeg var en tur inde i byen. På vej hjem stoppede vi ved to forskellige legepladser, vi handlede ind... og kørte en lille omvej for at finde helt hjem. Det er ikke helt let med alle de små kringlede veje. Men det var ikke noget problem for mig for jeg sad og tegnede et pistekort omme i cykeltraileren.

Senere cyklede vi en tur i vores nye område, og fandt endnu en legeplads... dem er der vist en del af her.

Lige inden jeg skulle i seng kom der en mand med en lånebil, som vi kan låne til vi selv får en bil. En Seat Exeo TDI.

Vi har fået taget lidt billeder, men vores internet er ikke hurtig nok til at uploade, så det kommer senere.

Forresten er vores nye adresse:
3 Windmill Avenue
St. Albans
AL4 9SH
UK

Spread Firefox Affiliate Button
Far og Mor